15. april, 2006

I sidste uge begyndte jeg opsætningen af et Mass-Dimm instrument på et 12" RCX-400 teleskop fra Meade, hvilket hidtil mest har gået på at pakke det ud, sætte det op i kælderen og læse dokumentationen. Halvdelen af delene mangler nemlig. Fx har de valgt at købe en laptop uden parallelport, som kameraet skal bruge, men de sidste stumper skulle gerne være kommet når jeg kommer tilbage i næste uge. Instrumentet bruges til at måle "seeing", der beskriver hvor meget atmosfæren forstyrrer. Det skal erstatte et andet instrument på Palomar, som skal sendes til Chile. Først skal de dog lige have flyttet et gammelt teleskop ned i museet. Det er nemlig der, at Mass-Dimm'en skal stilles op.

I hele denne uge er jeg på Palomar Mountain, hvor vi arbejder på at få forskellige instrumenter på deres 200" til at virke (200" = 200 tommer teleskop, dvs første optiske element (aperture) er 200". I dette tilfælde er det det primære spejl, andre gange kan der være en linse i den forreste ende).

Jeg har løbende fået den store rundtur, mens de har installeret de forskellige instrumenter, så jeg har efterhånden set det hele. De er pt. ved at sætte deres laser guided star op, som de har forskellige små-problemer med; men hvis vejret ellers arter sig (udsigterne er ikke alt for gode) skulle den gerne komme til at virke i slutningen af ugen. Hidtil har jeg været med til at justere deres "east arm echelle" instrument, som nu giver nogle brugbare resultater, selvom effektiviteten stadigvæk er noget lavere end den burde være. Derudover har min vejleder været så flink at demonstrere hvad man ikke skal gøre når man står på platformen oppe ved prime focus. Hans lommelygte smuttede ud af lommen og landede på låget til det primære spejl. Det kostede en pære og nogle sarkastiske bemærkninger (mest fra ham selv). Derudover har jeg haft fornøjelsen af at studere månen gennem en eyepiece på deres 60". Imponerende syn og som forventet kunne jeg også se de atmosfæriske forstyrrelser (på de bedste steder kan de først ses med tileskoper med en diameter over 20 cm, ca 7.5").

I dag er sidste dag på Palomar Mountain. Det har desværre for gutterne ikke været det bedste vejr. Nætterne til tirsdag og onsdag fik de dog lavet nogle observationer med deres echelle. Torsdag nat, hvor laser gutterne startede, var også ok til at begynde med; men da de var blevet klar til at fyre laseren ud (omkring kl 2) var der kommet så mange skyer, at de måtte opgive. I dag er der kommet skyer ind her til aften. De er nu ved at forsvinde; men luftfugtigheden er for høj til at de tør åbne for teleskopet.

I det hele taget er vejret noget anderledes end jeg havde forventet. Nu da jeg tog til "sunny california" valgte jeg naturligvis at lade hue, handsker og vinterjakke blive hjemme. Nu er det sådan, at vejret ikke arter sig helt normalt herovre for tiden. Hawaii, hvor de som regel sjældent har dårlig vejr ret mange dage i træk har de ikke kunne observere ret mange dage i januar til marts pga dårligt vejr, og da Californien hovedsageligt har vestenvind kommer resterne ind til os. Derfor har vejret i den første uges tid været lidt blandet, dog med temperaturer op omkring 20 grader. Jeg nåede da også at blive godt solbrændt da vi gik en tur op i bjergene, som nærmest ligger i deres baghave. Til gengæld er vejret her ved Palomar ikke specielt imponerende.

Laseren de bruger til at lave en kunstig stjerne er en sodium laser, der giver det samme lys, som de gule sodium gadelamper. Det ser ret imponerende ud, når laseren oplyser kuplen og jf billeder også udefra når man ser den gå mod himlen. Der er tale om en udgangseffekt på 7-8 watt, så man skal passe på med øjnene. Iøvrigt skal man heller ikke have fingrene ind i den, det skulle give en seriøs forbrænding. Derfor indstiller og tester de systemet med nogle mindre kraftige lasere. Der er tale om et ret komplekst system af motoriserede bevægelige spejle til at føre lyset fra laserne op langs teleskopet ind i midten af teleskopet og ud i rummet. Der er et konkurrene teleskop (pt har jeg glemt navnet), der bare sender laserlyset ud i rummet langs teleskopet; men det er ikke helt optimalt når man skal bruge det. Fremtiden bliver at lyset bliver transporteret fra laseren til toppen af teleskopet vhja fibre; men pt kan de ikke overføre så store effekter. Lyset bliver simpelthen spredt (scattered) i fiberen ved de store effekter; men når det problem engang bliver fixet er det en noget lettere løsning, end hvad de pt arbejder med.

Nu skal sådan en laser jo helst ikke ramme et fly, og de har faktisk 3 forskellige systemer til at detektere fly i nærheden af laseren. Først et wide angle all-sky kamera, dernæst et ir-kamera med et mindre field of view, og endelig en radar (som normalt sidder i næsen på jagerfly), der har et ret lille field of view; men da FAA ikke har godkendt deres udstyr endnu (der går formentlig mindst et år endnu) har de to fly-spottere stående hhv nord og syd for teleskopet. Det har de så bl.a. udnævnt mig til. Meningen er, at flyspotterne ikke skal bruges når kamera udstyret en gang bliver godkendt. Det er naturligvis lige så svært at lave, som de automatiske systemer til metroen i København. Et af deres problemer var, at der var en masse små pletter der bevægede sig rundt på IR billedet. Det viste sig at være flagremus. De har vist ikke fået filtreret dem fra endnu; men problemet er størst om sommeren, så det skulle ikke være det store problem i aften.

Nu da jeg har boet ved teleskopet i nogle dage har jeg endelig prøvet det amerikanske køkken, den fornøjelse fik jeg aldrig rigtigt sidste gang. Det er ikke så slemt, som man kunne have frygtet; men det er bestemt heller ikke den helt store kulinariske oplevelse. Det er temmelig groft tilberedt uden de store finesser. Det passer meget godt overens med, at alting bare skal gå hurtigt. I aftes fik jeg oven i købet fornøjelsen af at observere, at jeg var den eneste, der spiste med kniv og gaffel. Alle andre ved middagsbordet brugte kun gaflen til at spise med. Det gik for så vidt rimeligt godt for dem da det meste vi fik den dag var temmelig "moset"; men noget af det kunne med fordel skæres med en kniv. I forgårs fik vi kylling, det så mere underholdende ud; men der var jeg ikke den eneste, der kunne hitte ud af at bruge bestik. I dag fik vi kogt skinke, og selvom de prøvede måtte de give op og lige starte med at skære det i stykker med kniven.. Jeg troede egentlig at det var en skrøne, at de spiste på den måde herovre; men med 11 ved bordet vil jeg vælge at kalde det for et rimeligt godt statistisk grundlag.

Og så til noget helt andet: Der kører en lille kamp mellem Caltech og MIT. Sidste år da de nye studerende startede efter sommerferien uddelte nogle fra Caltech t-shirts til de nye på MIT. På forsiden stod der MIT - og på bagsiden "fordi ikke alle kan gå på Caltech". Der gik efter sigende det meste af dagen før gutterne på MIT opdagede det :) Nu har nogle fra MIT så valgt at stjæle en stor kanon fra Caltech, som var midlertidigt oplagret pga renovation af det område den normalt står på. De har brugt en gaffeltruck og en lastbil, og sikkert nogle falske dokumenter, for sikkerhedsvagterne lod dem i hvert fald køre igennem - i bedste Olsenbanden stil. Der er dog ingen hernede, der synes det er sjovt - det er jo gement tyveri! Iøvrigt gjorde nogle fra Harvey Mudd College (ca 25 km øst for Caltech) det samme for en snes år siden - altså huggede kanonen. Den er så blevet leveret tilbage på et tidspunkt; men Caltech synes nu det er pudsigt at MIT ikke engang kan komme op med en ny ide. MIT er iøvrigt ca 5 gange større end Caltech på antal studerende, omsætning, areal etc; men Caltech har stadigvæk de fleste nobelpriser og de mest citerede publikationer.